Scientology

Scientology  Af Signe Kaufmann, Jakob Kofoed-Dam & Anna Holmershøj Kofoed

Samtaleterapi: Scientology tilbyder teknikker til der angiveligt skulle hjælpe med håndtering af de fleste almindelige personlige problemer. Disse teknikker er baseret på en slags samtaleterapi, hvor man anvender en slags løgnedetektor som hjælp til at finde f.eks. traumer, eller til at guide personen frem til større åndelig viden, deriblandt evnen til at bevæge sig ud af kroppen af egen fri vilje.
Søndags Prædiken: Hver søndag holder kirkens præst en ugentlig prædiken for medlemmerne i kirken, som også er åben for ikke-medlemmer. I prædikenen kan præsten tale om et emne, der har at gøre med et af religionens betydningsfulde tankesæt, og fortælle om, hvordan det kan anvendes i dagligdagen.
Typiske prædikener kan handle om ideen om at mennesket er et åndeligt væsen, de otte dynamikker i Scientology eller måske kirkens trosbekendelse.
Disse ugentlige prædikener har betydning ved at give inspiration til scientologers religiøse engagement, men de giver også et håb om en bedre tilværelse til folk, som ikke er scientologer, der altid er velkomne til at deltage.
Åndeligt væsen: Det er en grundlæggende opfattelse i Scientology, at Mennesket er et åndeligt væsen. I Scientology kaldes det åndelige væsen thetanen. Udtrykket er taget fra det græske bogstav theta for ”tanke,” ”liv” eller ”ånd”. Det bruges for at undgå sammenblanding med tidligere opfattelser af sjælen. Thetanen er udødelig og har levet – og vil fortsætte med at leve – gennem utallige livstider. Man er en thetan, der har et sind, og som bebor en krop. Thetanen levendegør kroppen og bruger sindet. _________________________________________________________
Dynamikker: Da de grundbegreber, som Scientology hviler på, omfatter alle aspekter af livet, kan visse principper bruges til at forbedre enhver tilstand. Scientologer bruger disse principper i deres daglige tilværelse, og brugen af disse udgør ofte forskellen mellem succes og fiasko. Derudover giver principperne større klarhed over ting, som ellers ofte forvirrer eller vildleder. I Scientology mener man at hver eneste levende ting har en ting tilfælles. De har nemlig et mål, og det er overlevelse. Den grundlæggende befaling “Overlev!”, kan deles op i otte områder, således at hvert aspekt af livet lettere kan blive undersøgt og forstået. Disse otte områder kaldes ”de otte dynamikker”
1 - Dette er bestræbelsen på at overleve som et individ.
2 - Den anden dynamik omfatter enhver form for kreativitet.
3 - Dette er tilskyndelsen til at overleve i en gruppe af individer eller som en gruppe.
4 - Det er driften til overlevelse gennem hele menneskeheden og som hele menneskeheden.
5 - Er at overleve som livsformer og ved hjælp af livsformer såsom dyr, fugle, insekter, fisk og planter.
6 - Den sjette dynamik er tilskyndelsen til at overleve gennem det fysiske univers, ved hjælp af det fysiske univers og hver af dets bestanddele.
7 - Alt åndeligt, med eller uden identitet, hører til under den syvende dynamik.
8 – Den ottende dynamik omfavner faktisk helheden alt i alt. Og kan kun opnås efter den syvende dynamik er opnået.
_________________________________________________________
Seancer: Scientologerne tilbyder seancer på deres hjemmeside, men de nævner intet om, at det koster mange penge. En seance kan koste op til 2000kr.
Forvirring: Vi tror at de prøver at forvirre os for at narre os og for at virke mere troværdige. Fx på deres hjemmeside, skriver scientology’s grundlægger, L. Ron Hubbard, ”Men jeg tror de alle ville blive dækket meget godt, hvis det vi virkelig observerede var det vi observerede, hvis vi var omhyggelige med at observerer det, vi observerede hvis vi altid observerede for at observere.” det er jo ikke til at forstå.
Starte en religion:  Hubbard fortalte, at man ikke bliver rig ved at skrive science fiction. Hvis man vil blive rig, starter man en religion. I 1998 kommer der en dokumentar med titlen "Inside Scientology", der viser Lyle Stuart fortælle at Hubbard flere gange sagde at for at blive rig starter man en religion. I encyklopædien "The Visual Encyclopedia of Science Fiction, ed. Brian Ash, Harmony Books, 1977", bliver der skrevet at Hubbard har fortalt John W. Campbell, at "jeg vil opfinde en religion som jeg kommer til at tjene en formue af. Jeg er træt af at skrive for en penny pr. ord".
Sekt: I offentligheden har Scientology nærmest siden starten i 1954 haft et ry som en pengefikseret og hemmelighedsfuld sekt.
Dødsfald: Mange mener at utallige er døde med Scientologys indflydelse som direkte eller indirekte årsag. Nogle er døde i Scientologys varetægt, som direkte årsag af mangelfuld lægebehandling, men mange flere er døde med Scientology som indirekte årsag. Det kan være på grund af manglende behandling for kræft, eller den pludselige fratagelse af psykofarmaka, hvilket kan give ekstremt farlige situationer, hvor folk begår mord eller selvmord.

Ødelagte familier:
Utallige familier er ødelagt som følge af Scientologys "disconnection" politik. Man må afbryde forbindelsen til familien eller også er man nød til at få hele familien med. -Men faktisk er det er op til Scientologen selv at afbryde forbindelsen, men det er meget sjældent en frivillig handling. Man har valget imellem at afbryde forbindelsen, eller blive smidt ud af kulten. Da folk på dette tidspunkt har investeret enorme mængder tid og penge, og er grundigt hjernevaskede, er valget forholdsvis let.


Anerkendte trossamfund:
Anerkender
Anerkender ikke
USA
Danmark
Australien
Canada
Portugal
Storbritannien
Spanien
Tyskland
Slovenien
Frankrig
Sverige
Belgien
Kroatien
Grækenland
Ungarn


Scientology påstår at de har 8 millioner medlemmer. Men det reelle tal, vurderet af ex-scientologer, er tættere på 50.000 medlemmer, og sandsynligvis lavere.          





Ingen kommentarer:

Send en kommentar